KONSULTATIONER

Thomas behandler mennesker med angst, depression, ADHD, stress, personlighedsproblemer og en række andre psykiske lidelser. Samtalen er hovedhjørnesten i behandlingen, der også kan omfatte medicin, undervisningselementer (psykoedukation), pårørendesamtaler, hjemmeopgaver mm.

Et behandlingsforløb begynder med to indledende samtaler. Her afdækkes problemer, behov og ønsker til behandlingen. Herfra kan forløbet fortsætte med efterfølgende konsultationer. 

HENVISNING FRA SYGESIKRINGEN

Thomas har overenskomst med sygesikringen. Hvis du har fået en henvisning fra din praktiserende læge er behandlingen gratis. Du kan få op til 10 konsultationer på en henvisning. En henvisning kan i nogle tilfælde forlænges.

 

UDEN HENVISNING FRA SYGESIKRINGEN

Thomas modtager desværre ikke patienter, uden en henvisning fra din praktiserende læge.

 

INFORMATION OM TIDSBESTILLING 

Der henvises til www.sundhed.dk hvor tidsrum for tidsbestilling, ventetider, åbningstider, ferie m.m opdateres løbende.

 

LÆGEERKLÆRINGER

Thomas udarbejder speciallægeerklæringer for både offentlige og private organisationer.

SPECIALLÆGE UNDERSØGELSER

Speciallægeundersøgelser og erklæringer udfærdiges med kort ventetid for kommuner og andre offentlige institutioner, enten efter anmodning i Mediconnect eller efter fremsendelse af skriftlig anmodning til klinikken.

FORSIKRINGSSAGER

Speciallægeundersøgelser udfærdiges for forsikrings- og pensionsselskaber med kort ventetid efter fremsendelse af skriftlig anmodning til klinikken.

STATUSATTESTER

Lægeattesterne udfærdiges til kommunen for patienter i behandling i klinikken. 

Ledersparring

I en kompleks hverdag med mange ledelsesmæssige opgaver og udfordringer kan det at sparre med en udenforstående bidrage til at få overblik, sætte tingene i perspektiv og give inspiration og en ny energi til arbejdet. Mange ledere vælger i forlængelse af en temadag at få sparring i forhold til videre implementering af planer og ideer i deres konkrete hverdag.

PSYKOLOGISK KRISEHJÆLP

Rikke tilbyder psykologisk krisehjælp til mennesker, der har været udsat for en akut belastende begivenhed som fx ulykker, overfald eller livstruende sygdom samt psykologiske debriefinger til mennesker, der er vendt hjem fra et højrisikoområde og som ønsker støtte til at bearbejde de stærke indtryk og til at akklimatisere sig. Hvis du er dækket af en sundhedsforsikring kan dit forsikringsselskab fortælle dig om samtalen falder inden for rammerne af din ordning og hvordan deres procedure er. Jeg er ikke medlem af diverse netværk og har ikke overenskomst med sygesikringen.

SUPERVISION

Rikke tilbyder supervision til enkeltpersoner eller personalegrupper, herunder psykologer i forbindelse med opnåelse af autorisation eller som del af videreuddannelsen til specialist.